Model til produktfotos (ad-hoc)

ProOwnedCycling søger løbende herre- og damemodeller på ad-hoc basis.

Hvem er vi?

ProOwnedCycling (en del af CYKOM ApS) er en ung virksomhed, som er i rivende vækst. Vi sælger overskudstøj, cykler og udstyr fra de professionelle Tour De France-cykelhold. Vi sælger vores varer til kunder i over 75 lande og er derfor en virksomhed med internationalt fokus. Vi er 20 kollegaer fordelt i Danmark og Belgien.

Stillingen:

Er du sporty og ser skarp ud i cykeltøj? 

Vi søger både herre- og damemodeller til produktbilleder af sportstøj, herunder primært cykeltøj og casual tøj. Billederne tages i et fotostudie og skal efterfølgende bruges til salg af produkterne på nettet. Modelsessioner er primært på ad-hoc basis oftest á 3-5 timer.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en atletisk kropsbygning
  • Det er et plus hvis du har erfaring med lignende jobs
  • Stor fordel, men ikke et krav, hvis du cykler på motionsplan

Hvad kan du forvente af os?

Et team med fuld fart på i et dynamisk miljø. Vi har konstant travlt, da vi er i en vækstfase. Vi vil meget gerne lære fra os og sætte vores medarbejdere ordentligt ind i processerne. Vi elsker en kultur hvor der altid er en venlig og hjælpende hånd fra en kollega.

Du vil få en masse glade kollegaer, samt mulighed for bordfodbold, god kaffe, cykelløb på TV'et, sjove fredagsbarer og en god frokost.

Hvis du er klar på en spændende hverdag i en virksomhed med vokseværk, så send gerne en ansøgning, billede (gerne din portefølje), CV og evt. en video til os på careers@cykom.cc.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på samme e-mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk information

Arbejdstid: Ad-hoc
Adresse: Kirstinehøj 14, 2770 Kastrup
Ansøgningsfrist: Løbende
Løn: Efter kvalifikationer