Warehouse Picker Packer (ad-hoc)

ProOwnedCycling søger løbende Warehouse Picker Packers på ad-hoc basis.

Hvem er vi?

ProOwnedCycling (en del af CYKOM ApS) er en ung virksomhed, som er i rivende vækst. Vi sælger overskudstøj, cykler og udstyr fra de professionelle Tour De France-cykelhold. Vi er et team med fart på, hvor der er plads til at kunne udvikle sig, samtidig med at man også kan have det sjovt. Vi sælger vores varer til kunder i over 75 lande og er derfor en virksomhed med internationalt fokus. På denne baggrund er flydende engelsk også et krav for at være en del af teamet. Vi er 18 kollegaer fordelt i Danmark og Belgien.

Stillingen:

Er du en team player og kan hjælpe med pakning af vores forsendelser?

Vi søger en person, som kan assistere med pluk og pak af vores webordrer - særligt i travle perioder. Opgaverne vil blandt andet bestå af:

  • Pluk & pak af webordrer
  • Varemodtagelse og parkering
  • Behandling af returneringer
  • Rapportering til lageransvarlig
  • Oprydning og fejning af lager
  • Trimning af varelager

Hvad forventer vi af dig?

Du skal kunne påtage dig et ansvar, være struktureret og på bedst mulig vis løfte de opgaver, der bliver sat for dagen. Vi forventer ikke du kan alt fra start, men vi forventer at du er villig til at gøre en indsats for at dygtiggøre dig. Derudover er du mødestabil og overholder de aftaler vi indgår i fællesskab.

Du er personen, som sørger for at vores kunders ordrer kommer afsted til tiden.

Derudover forventer vi at du:

  • Kan have overblik i et travlt miljø
  • Har ordenssans og er struktureret
  • Forstår varenumre, stregkoder og pluk & pak
  • Besidder basale IT-kundskaber (Windows)
  • Gerne en generel interesse for cykelsport

Det er en fordel hvis har erfaring fra en tidligere og lignende stilling.

Hvad kan du forvente af os?

Et team med fuld fart på i et dynamisk miljø. Vi har konstant travlt, da vi er i en vækstfase. Vi vil meget gerne lære fra os og sætte vores medarbejdere ordentligt ind i processerne. Har man spørgsmål, vil vi altid være der til at besvare dem. Vi elsker en kultur hvor der altid er en venlig og hjælpende hånd fra en kollega.

Du vil få en masse glade kollegaer, samt mulighed for bordfodbold, god kaffe, cykelløb på TV'et, sjove fredagsbarer og en god frokost.

Hvis du er klar på en spændende hverdag i en virksomhed med vokseværk, så send gerne en ansøgning og CV (gerne med et billede) til os på careers@cykom.cc.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på samme e-mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk information

Arbejdstid: Ad-hoc/Studiejob
Adresse: Kirstinehøj 14, 2770 Kastrup
Ansøgningsfrist: Løbende
Løn: Efter kvalifikationer