Kundeservice, fuldtid (Besat)

ProOwnedCycling søger en kundeservicemedarbejder fra december 2020.

Hvem er vi?

ProOwnedCycling er en ung virksomhed, som er i rivende vækst. Vi sælger overskudstøj, cykler og udstyr fra de professionelle Tour De France-cykelhold. Vi er et team med fart på, hvor der er plads til at kunne udvikle sig, samtidig med at man også kan have det sjovt. Vi sælger vores varer til kunder i over 75 lande og er derfor en virksomhed med internationalt fokus. På denne baggrund er flydende engelsk også et krav for stillingen. Vi er 10 kollegaer til dagligt på kontoret i Kastrup.

Stillingen:

Er du klar til at blive en del af Danmarks nr. 1 på Trustpilot?

Vi søger en venlig, positiv og løsningsorienteret cykelnørd, som er med til at give vores kunder en fantastisk oplevelse. Du vil bl.a. arbejde med:

  • Løbende dialog med kunder
  • Besvarelse af support tickets
  • Henvendelser på sociale medier
  • Telefonisk kundeservice
  • Modtagelse af returanmodninger
  • Vedligeholdelse af hjælpecenter
  • Salg og service i showroom
  • Salg, vejledning og bestillinger

Det bliver altså din opgave, at kunden får en sublim oplevelse hos ProOwnedCycling. Helt fra første kontakt, til ordren modtages, og til kunden er 100 % tilfreds med købet.

Hvad vi forventer af dig:

Du skal kunne påtage dig et ansvar, have overblik, være positiv og på bedst mulig vis løfte de opgaver, der bliver sat for dagen. Vi forventer ikke du kan alt fra start, men vi forventer at du er villig til at gøre en indsats for at sætte dig ind i processerne og dygtiggøre dig. Derudover er du mødestabil og overholder de aftaler vi indgår i fællesskab.

Derudover forventer vi at du:

  • Er struktureret, har overblik og er positiv
  • Er lyttende, anerkendende og professionel
  • Har interesse og forståelse for cykelsport
  • Sætter en ære i at hjælpe vores kunder
  • Kan tale og skrive korrekt dansk og engelsk
  • Har relevant erfaring med lignende job(s)
  • Har basalt IT-kundskab (Windows)

Hvad kan du forvente af os?

Et team med fuld fart på i et dynamisk miljø. Vi har konstant travlt, da vi er i en vækstfase. Vi vil meget gerne lære fra os og sætte vores medarbejdere ordentligt ind i processerne. Har man spørgsmål, vil vi altid være der til at besvare dem. Vi elsker en kultur hvor der altid er en venlig og hjælpende hånd fra en kollega.

Du kan forvente at du har frihed under ansvar.

Hvis du er klar på en spændende hverdag i en virksomhed med vokseværk og med cykelbranchens bedste kundeservice, så send gerne en ansøgning til os på info@proowned.dk.