E-mail Marketing Specialist (deltid)

ProOwnedCycling søger en E-mail Marketing Specialist på deltid.

Hvem er vi?

ProOwnedCycling er en ung virksomhed, som er i rivende vækst. Vi sælger overskudstøj, cykler og udstyr fra de professionelle Tour De France-cykelhold. Vi er et team med fart på, hvor der er plads til at kunne udvikle sig, samtidig med at man også kan have det sjovt. Vi sælger vores varer til kunder i over 75 lande og er derfor en virksomhed med internationalt fokus. På denne baggrund er flydende engelsk også et krav for at være en del af teamet. Vi er 18 kollegaer fordelt i Danmark og Belgien.

Stillingen:

Er du vores næste CRM haj, der forstår at lave en fangende overskrift til vores kunder og medlemmer?

Vi søger en profil, som har sans for online salg & marketing og som skal være en del af vores content & marketing team bestående 4 dygtige kollegaer. Din arbejdsdag vil blandt andet bestå af:

  • Research af informationer
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve
  • Udarbejde og optimering af flows
  • Herunder udformning af tekster & design
  • Oprettelse og optimering af segmenter
  • Organisering og strukturering af releases
  • Rapportering til projektleder

Du vil skulle arbejde dagligt i CRM-programmet, Klaviyo.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal kunne påtage dig et ansvar, være struktureret og på bedst mulig vis løfte de opgaver, der bliver sat for dagen. Vi forventer ikke du kan alt fra start, men vi forventer at du er villig til at gøre en indsats for at dygtiggøre dig. Derudover er du mødestabil og overholder de aftaler vi indgår i fællesskab.

Derudover forventer vi at du:

  • Forstår meningen med segmentering og triggers
  • Nyder at have ansvar for projekter og releases
  • Har 1-2 års erfaring med CRM's - særligt Klaviyo
  • Har erfaring med e-commerce og online marketing
  • Har en større interesse og forståelse for cykelsport
  • Er bekendt med cykelgrej og kategorierne hertil
  • Kan tale både flydende dansk og engelsk.
  • Kan skrive grammatisk korrekt dansk og engelsk.
  • Åben for at dygtiggøre dig og blive fagekspert
  • Kan håndtere frihed under ansvar

Det er et stort plus, hvis du har erfaring med copywriting og grafisk design.

Hvad kan du forvente af os?

Et team med fuld fart på i et dynamisk miljø. Vi har konstant travlt, da vi er i en vækstfase. Vi vil meget gerne lære fra os og sætte vores medarbejdere ordentligt ind i processerne. Har man spørgsmål, vil vi altid være der til at besvare dem. Vi elsker en kultur hvor der altid er en venlig og hjælpende hånd fra en kollega.

Du vil få en masse glade kollegaer, samt mulighed for bordfodbold, god kaffe, cykelløb på TV'et, sjove fredagsbarer og en god frokost.

Du vil være i et tæt samarbejde med vores CMO, Casper, samt vores projektledere. Derudover samarbejder vi med et bureau, som er specialister inden for området, og som du kan sparre med løbende. Stilling er egnet både som et deltids- og/eller studiejob.

Hvis du er klar på en spændende hverdag i en virksomhed med vokseværk, så send gerne en ansøgning til CMO, Casper Hillstrøm, på info@proowned.dk.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på samme e-mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk information

Arbejdstid: Deltid/Studiejob
Adresse: Kirstinehøj 14, 2770 Kastrup
Ansøgningsfrist: 31. maj 2021
Opstart: Hurtigst muligt
Løn: Efter kvalifikationer