Cykelmekaniker, fuldtid (Besat)

ProOwnedCycling søger en cykelmekaniker fra oktober 2020.

Hvem er vi?

ProOwnedCycling er en ung virksomhed, som er i rivende vækst. Vi sælger overskudstøj, cykler og udstyr fra de professionelle Tour De France-cykelhold. Vi er et team med fart på, hvor der er plads til at kunne udvikle sig, samtidig med at man også kan have det sjovt. Vi sælger vores varer til kunder i over 75 lande og er derfor en virksomhed med internationalt fokus. På denne baggrund er flydende engelsk også et krav for stillingen. Vi er 8 kollegaer til dagligt på kontor og værksted i Kastrup.

Stillingen:

Er du grundig og kan styre showet på vores værksted?

Vi søger en person, som er knivskarp og tager ansvaret for vores Service Course. Opgaverne vil blandt andet bestå af:

  • Modtagelse og organisering af cykler og rammekits
  • Klargøring og reparationer af team cykler
  • Systematisering og optimering af værksted
  • Ansvar for det interne lager på værkstedet
  • Indkøb og styring af reservedele til cykler
  • Kundeservice & salg i showroom
  • Reparationer og service for kunder
  • Ansvar for deltidsmekanikere og evt. lærling.
  • Generel orden i værksted


Hvad vi forventer af dig:

Du skal kunne påtage dig et ansvar, være struktureret og på bedst mulig vis løfte de opgaver, der bliver sat for dagen. Det er et must, at du er uddannet cykelmekaniker, og har en vis mængde erhvervserfaring. Vi forventer desuden, at du er villig til at gøre en indsats for at dygtiggøre dig. Derudover er du mødestabil og overholder de aftaler vi indgår i fællesskab.

Derudover forventer vi at du:

  • Er struktureret og har ordenssans.
  • Har basalt IT-kundskab (iMac med egen disk).
  • Har generel interesse og forståelse for cykelsport.
  • Har kendskab til high-end brands, som Shimano og Pinarello.
  • Er servicemindet og sætter en ære i at hjælpe vores kunder.

Og vigtigst af alt, så håber vi, at du er klar på at lære nye systemer og processer at kende, samt anderledes måder at arbejde på.

Hvad kan du forvente af os?

Et team med fuld fart på i et dynamisk miljø. Vi har konstant travlt, da vi er i en vækstfase. Vi vil meget gerne lære fra os og sætte vores medarbejdere ordentligt ind i processerne. Har man spørgsmål, vil vi altid være der til at besvare dem. Vi elsker en kultur hvor der altid er en venlig og hjælpende hånd fra en kollega.

Du kan forvente, at du har frihed under ansvar hos os.

Vores cykelværksted har ikke en overenskomst på nuværende tidspunkt. Ser vi et ønske fra en eller flere af vores mekanikere om, at vi tegner en overenskomst, så er vi meget åbne over for dette.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Hvis du er klar på en spændende hverdag i en virksomhed med vokseværk, så send gerne en ansøgning til os på info@proowned.dk.