Del din passion for cykelsporten med os
- bliv en del af ProOwnedCycling

Kunne du tænke dig at blive en del af en fremadstormende virksomhed, der gør professionelt cykeludstyr og cykler tilgængelig for cykelglade entusiaster? Vi køber cykler, udstyr og tøj fra de professionelle cykelhold og sælger det til cykelfans i hele verden.

I ProOwnedCycling er vi cykelnørder med en fælles passion for cykelsporten. Ejerne - Oscar Bjørn-Rosager og Casper Hillstrøm - har kørt cykelløb på højt niveau og har et indgående kendskab til cykelverdenen. Vi elsker alt ved cykelsporten: De teknologiske dimensioner, udstyret, de fysiske udfoldelser og de mange personlige historier, der gemmer sig i sporten. Vi håber og regner også med, at du - i større eller mindre grad - deler denne passion og kærlighed til cykelsporten.

Kunder fra hele verden

ProOwnedCycling blev grundlagt med en mission om at gøre op med den traditionelle cykelbranches fokus på, at pris og kvalitet oftest følges ad. Vi arbejder derimod hårdt på at tilbyde unikt, lækkert og topprofessionelt cykelgrej til skarpe, konkurrencedygtige priser hver dag – og dermed gøre cykler, grej og tøj fra professionelle cykelhold tilgængelig for alle. Indtil videre har vi kunder i 75 lande – og vi er kun lige begyndt. 

Gør en forskel for klimaet

Vi arbejder hver dag på at gøre vores kunder glade. Men vi har samtidig en ambition og vision om at gøre en forskel for vores klima. Når vi genanvender cykeltøj og -udstyr, sparer vi kloden for en masse ressourcer. Det budskab og vores innovative koncept vil vi gerne fortælle til så mange som muligt – og det skal du være med til.

Ung fremadstormende virksomhed med store udviklingsmuligheder

Da vi stadig er en forholdsvis ung virksomhed, er dagene og opgaverne aldrig ens. Vi tilbyder spændende og udfordrende opgaver, hvis du formår at gribe mulighederne og er visionær sammen med os i vores fortsatte vækst. Vi har lige nu både kontor, lager og showroom i Kastrup, som er det primære arbejdssted.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse og vision - og har du de fornødne kompetencer til at drifte, udvikle eller sælge i cykelbranchen, så du kan spille en initiativrig rolle i vores virksomhed? Så tøv ikke med at sende os en ansøgning, som giver os et indtryk af din passion for cykelsporten og hvad du kan bidrage med.

Fakta om virksomheden:

ProOwnedCycling (ProOwned ApS) blev officielt stiftet i januar 2016 af Oscar Bjørn-Rosager og Casper Phillip Pedersen. Lige siden har væksten taget fart, og i dag er der kommet nye partnere, investorer og medarbejdere til i virksomheden. Vi har i dag både danske, britiske og belgiske kollegaer. Læs mere om ProOwnedCycling og holdet bag her.

Send din uopfordrede ansøgning til os i dag

Send os gerne en motiveret, personlig og uopfordret ansøgning i dag på:

E-mail: info@proowned.dk

Vedhæft venligst en ansøgning, et CV, samt andre relevante dokumenter. Tilføj gerne et billede af dig selv. Du kan også gå den kreative vej og sende os en video.

Vi har også løbende ledige stillinger, som du kan søge.

Aktuelle ledige stillinger:

- Quality Assurance Manager (QA), fuldtid.
- Regnskabsassistent, fuldtid
.
- E-mail Marketing Specialist, deltid.
- Warehouse Picker Packer, deltid.