ProOwned Classic

Det er med stor glæde, at ProOwnedCycling som hovedsponsor, inviterer dig til motionscykelløb for mænd og kvinder i alle aldre. Cykelløbet arrangeres i samarbejde med Cykelstafetten og Spar Nord Bank i forbindelse med Cykelfesten i weekenden d. 12.-13. september, hvor der afholdes Cykelstafetten Spar Nord om lørdagen, samt ProOwned Classic om søndagen.

Som deltager i ProOwned Classic - Women & Men 100K, får du lov at opleve stemningen til et "rigtigt" cykelløb. Der køres 10 omgange á 10 km på en ensrettet og afsikret rute. På denne måde får vi et tilskuervenligt cykelløb, med god stemning, speak og musik, for hver gang du krydser målstregen.

Ruten har start og mål ved Fløng Idrætscenter, hvor man både passerer åbne strækninger, bakker og udfordrende sving. Med lidt vind på dagen kan det også gøre løbet mere spændende på de åbne strækninger.

Praktisk information: 

  • Der vil være traifk officials og MC-marshals på ruten
  • Ensrettet og topsikret rute (Alle skal dog køre i højre side)
  • Mad og drikke til alle deltagere efter løbet
  • Gode parkeringsforhold og tilskuervenlig målområde
  • Kvinder får deres egen start ved over 300 tilmeldte


Tidspunkt: 
Søndag d. 13. september 2020 kl. 10:00.
Lokation: 
Soderupvej 13a, 2640 Hedehusene.

Tilmelding

Det koster 350 DKK pr. startnummer for at deltage indtil d. 31. juli. Efter denne dato vil prisen stige til 450 DKK pr. startnummer. Mad og drikke til tilmeldte efter løbet bortfalder ved tilmelding efter d. 1. september. Løbet arrangeres i samarbejde med Sportstiming og du kan tilmelde dig lige her.

Du kan også fortælle dine venner om du kommer med via vores Facebook-begivenhed.

1 kommentar

  • Super fedt – vi er mange som hungre efter cykelløb – det bliver helt kanon!

    Morten Christensen, 12/07/2020

Tilføj kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes før de udgives.