Skal du ud og rejse og ønsker du at medbringe din cykel? Så kan vi hjælpe dig. Vi har samlet vores priser og nogle gode råd til, hvordan du får det bedste ud af at leje en cykelkuffert hos os. Læs mere herunder.

Du kan nu leje en skarp cykelkuffert hos os, og når du henter cykelkufferten, giver vi dig gerne en instruktion til, hvordan du pakker din cykel sikkert til turen. Det gør, at du og din cykel kommer sikkert frem til jeres destination. Desuden har vi masser af gode råd og erfaringer inden for cykelrejser.

Priser for leje af cykelkuffert.

Vi har to forskellige priser, når du skal leje en cykelkuffert hos os. Det kommer an på, hvor lang tid du skal leje kufferten i. 

 

  • Leje af cykelkuffert - 1 uge: 250 kr. + 30 kr. per ekstra dag.

  • Leje af cykelkuffert - 2 uger: 420 kr. + 30 kr. per ekstra dag.

  • Depositum: 500 kr.

 

Afhent din cykelkuffert i Kastrup

Når du lejer cykelkufferten skal den afhentes på vores adresse i Kastrup Storkøbenhavn. Når cykelkufferten afhentes, betales et depositum på 500 kr, som tilbagebetales når du afleverer den igen. Depositumet vil desuden blive brugt til afregning, hvis der er forekommet skader på cykelkufferten.

Lej en cykelkuffert til dit motionscykelløb

Skal du have transporteret din cykel til dit næste motionscykelløb i udlandet eller i Danmark? Så kan du også leje vores cykelkuffert til det. Da det ofte er over en kort periode og få gange om året, er det ideelt at leje en cykelkuffert til løb og konkurrencer. Er du omvendt et stort konkurrencemenneske og har brug for en cykelkuffert mange gange om året. Kan du også købe en billig cykelkuffert hos os.

Vi har også mange andre ting, som du kan bruge til dit næste motionscykelløb, her på vores hjemmeside.

Rejs med din egen cykel i en cykelkuffert

Tidligere lejede mange cykler på destinationen, fordi det var svært at anskaffe sig en ordentlig cykelkuffert, som både kan beskytte din cykel og som er let at rejse med. Det vil vi nu gøre op med. Skal du en tur til alperne, hvor i både skal cykle og klatre på bjergsider med pigsko - så skal du ihvertfald have en taske til at fragte din cykel. I dette tilfælde en lækker cykelkuffert fra ProOwnedCycling.

Cykelrejser behøver ikke længere være en udfordring. Leje af cykelkuffert er blevet mere og mere populært. Det betyder nemlig at du let og simpelt kan medbringe din egen cykel på din cykelferie. Således undgår du besværet med at skulle indstille en lejecykel.

Vi tilbyder leje af en cykelkuffert som beskytter din cykel og hjul med de medfølgende hjulposer. Desuden er den let at pakke og ikke mindst lige så let at transportere. Så snart cyklen er pakket kan du holde fokus på resten af rejsen, velvidende din cykel bliver beskyttet og kommer sikkert frem.

Sådan får du din cykelkuffert med på flyet 

Har du lejet en cykelkuffert og skal du have den med i flyet? Vær særlig opmærksom på, at mange flyselskaber faktisk kræver at din cykel transporteres i en cykelkuffert. Hvert flyselskab har deres egne regler og retningslinjer, som du gør klogt i at læse igennem, inden du booker billetten. Dermed sikrer du, at både dig og cyklen kommer med på flyet. 

Mange af flyselskaberne har også forskellige måder at beregne prisen på, når de skal transportere din cykel. Der er nogle flyselskaber, som regner cyklen med som almindelig bagage, mens andre opkræver et særligt gebyr.

Sådan pakker du cykelkufferten

Når du lejer en cykelkuffert fra  hos ProOwnedCycling medfølger hjulposer i lejen og diverse skumpuder til beskyttelse af cyklen. For at få plads til cyklen i kufferten skal styr og hjul tages af. Det er ligeledes en god idé at skrue bagskifteren af, da der er risiko for den ellers vil tage skade af turen.

Det er vigtigt, når du pakker cyklen ned i kufferten, at cyklen ikke må kunne bevæge sig rundt. Hvis cyklen kan bevæge sig, risikerer du skrammer på cyklen og i værste fald at den går i stykker.

For at beskytte cyklen yderligere kan man gøre brug af gamle lagener eller håndklæder til at holde styr på fx bagskifter og kæde. Herved kommer cyklen sikkert frem og efter få minutter er du klar til at rulle afsted på nye og ukendte veje. 

Tag luften ud af dine dæk 

Vær opmærksom på at tage luften ud af dine dæk, inden du skal flyve, samt undgå at have Co2 patroner med på flyet. Begge dele kan formentlig ikke klare trykket under turen, og i værste tilfælde, kan din bagage blive afvist i kontrollen.

Du kan også købe en cykelkuffert hos os

Er dit behov for en cykelkuffert mere end bare til et par uger på ferie? Du kan også købe en cykelkuffert hos os. Vi har professionelle cykelkufferter, som passer til din racercykel. Se mere på vores hjemmeside eller kontakt os for mere information.

0 kommentarer

Tilføj kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes før de udgives.